I de seneste år er begrebet mental load blevet et hot topic – især i relation til arbejdsfordeling i parforhold. Ofte defineres mental load som den usynlige opgave at skulle holde styr på alle de små ting i dagligdagen, såsom at planlægge madlavning, sørge for børns aktiviteter eller huske indkøbslisten. Typisk bliver denne byrde forbundet med kvinder, og samtalen handler ofte om, hvordan denne mentale belastning er skævfordelt. Men er mental load egentlig den store udfordring, som vi gør det til? Eller er det nogle gange en undskyldning for ineffektivitet og dårlig kommunikation i forholdet?
I denne artikel vil vi vende nogle af de normale synspunkter om mental load på hovedet og se på, om det hele er så enkelt, som vi tror. Er vi måske lidt for hurtige til at beklage os over mental load, frem for at tage ansvar og skabe ændringer? Og er det altid en kønsbetinget problematik, eller er der andre faktorer på spil?
Hvad er mental load – og hvorfor er det så hot?
Mental load bliver ofte forklaret som den konstante baggrundsstøj af opgaver, der fylder i hovedet. Det er den ansvarsfølelse, der følger med at skulle huske, organisere og forudse behov – både egne og andres. Problemet opstår, når denne byrde ikke fordeles ligeligt i hjemmet, og ofte ser vi, at det bliver kvinder, der tager størstedelen af denne mentale opgave.
Men her kommer den første provokation: Er det altid tilfældet? I mange moderne forhold er det ikke længere nødvendigvis kvinder, der står for det meste af den mentale load. Mange mænd tager i dag aktivt del i planlægning og organisering af husstandens aktiviteter. Samtidig er der også kvinder, der nyder at have kontrol over disse opgaver og ikke nødvendigvis ønsker at dele ansvaret. Så hvor er grænsen mellem at tage ejerskab over sine opgaver og at føle sig overbebyrdet?
Har vi gjort mental load til et problem, der kunne løses med bedre kommunikation?
En af de store udfordringer ved mental load er, at det ofte forbliver usagt. Mange taler om at føle sig overbelastede, men sjældent bliver der aktivt taget fat om problemet. I stedet opstår der irritation og vrede over, at ens partner ikke “ser” de mange opgaver. Her er det vigtigt at spørge: Er det mental load, eller er det dårlig kommunikation?
For mange par kan mental load reduceres drastisk ved at lære at kommunikere bedre om forventninger og behov. Det kan handle om at uddelegere opgaver tydeligt og åbent, så begge parter ved præcis, hvad de skal tage sig af. Ofte ser vi, at den ene part forventer, at den anden skal tage ansvar for noget, som de aldrig har diskuteret. Hvis den mentale byrde bliver så overvældende, hvorfor så ikke tage ansvaret for at få talt om det – i stedet for at lade frustrationerne vokse?
Kan mental load nogle gange være en undskyldning?
Det kan være kontroversielt at sige, men er der en risiko for, at vi nogle gange bruger begrebet mental load som en undskyldning for at undgå at tage ansvar for vores eget velbefindende? Nogle gange er det nemmere at sige, at vi er overbelastede, end at indrømme, at vi ikke har været gode nok til at strukturere vores tid eller prioritere vores opgaver.
Vi lever i en tid, hvor det at være travl er blevet et tegn på succes, men samtidig er vi også hurtige til at pege fingre ad andre, når vi føler os pressede. Kunne det være, at vi nogle gange skaber vores egen mentale byrde ved at påtage os for mange opgaver, sige ja til for meget, og derefter bebrejde andre for ikke at hjælpe nok?
Sådan reducerer du dit mental load – uden at bebrejde andre
Hvis vi skal tage begrebet mental load alvorligt, må vi også tage ansvar for, hvordan vi kan reducere det. Det er let at pege på ens partner eller arbejdsplads som årsagen til stress og mental overbelastning, men der er også meget, vi selv kan gøre for at lette byrden.
- Prioritering frem for perfektion: Mange, der føler sig fanget i mental load, har en tendens til at ville klare alting perfekt. Det kan være, at du vil sørge for, at alting er i den skønneste orden derhjemme, men måske er det på tide at spørge: Er det hele virkelig nødvendigt? Nogle gange skaber vi selv unødvendige opgaver, der ikke behøver at blive løst.
- Lær at sige nej: En stor del af mental load handler om at påtage sig for meget. Lær at sige nej til opgaver, både på arbejdet og i privaten, så du ikke konstant føler dig presset til at være alt for alle. Hvis du tager færre opgaver ind, reducerer du automatisk din mentale belastning.
- Kommunikér tydeligt om behov: Hvis du virkelig føler, at din partner eller kollegaer ikke tager deres del af ansvaret, så vær ikke bange for at sige det højt. Lad være med at vente på, at nogen “gætter” på, hvad du har brug for. Når du deler dine tanker og forventninger åbent, er der større sandsynlighed for, at opgaverne fordeles mere ligeligt.
- Slip kontrollen: En del af mental load handler om ønsket om at have kontrol over alt. Hvis du føler, at du skal overvåge og planlægge hver eneste detalje, kan det være et tegn på, at du har svært ved at give slip på ansvaret. Tillid til, at andre kan klare opgaverne, selvom de måske gør det på en anden måde end dig, kan være en stor lettelse.
En ny måde at tænke på mental load
Så er mental load virkelig den byrde, vi ofte gør det til, eller er det et symptom på en større udfordring omkring prioriteringer, kommunikation og kontrol? Måske handler det ikke så meget om at fordele opgaver ligeligt, som det handler om at skabe bedre strukturer, hvor både du og din partner kan trives uden at føle jer overbebyrdede.
Mental load er en reel udfordring, men det er også en mulighed for at tage ansvar for sit eget liv og forhold. Når vi lærer at kommunikere bedre, prioritere smartere og give slip på ønsket om kontrol, kan vi reducere den mentale belastning og skabe et mere harmonisk liv – både for os selv og for dem omkring os.