3 tips til, hvordan du får succes med at male

Overvejer du at male et eller flere rum i din bolig? Det kan vi sådan set godt forstå, da det giver boligen et frisk pust. Der er bare det, at det helst skal gøres ordentligt – for ellers kan du gøre det hele om igen lige om lidt. Spørgsmålet er så bare, hvordan du gør det? Jo, det giver vi dig tre tips til herunder.

 

Selvom det er meget belejligt at hyre en maler Herlev til at komme og hjælpe dig med væggene, kan du sagtens gøre meget selv. Det kræver blot lidt gode tips og koncentration.

Vær grundig i forarbejdet

 

Du gør dig selv en kæmpe tjeneste ved at være grundig til at tørre vægge ned og vaske lister og karme af. Få også spartlet eventuelle huller og slib ned de steder, hvor malingen ser ud til at være ved at falde af (på lister mm).

 

Jo nemmere du gør det for dig selv at komme i gang med et godt resultat, jo pænere et resultat får du også. Brug derfor også gerne god tid på at få dækket af og pakket møbler ind, så du ikke bagefter ærgrer dig.

Du må ikke være nærig

 

Når du maler, må du endelig ikke være nærig med malingen. For selvom vi godt kan forstå, at det er for at få malingen til at strække sig længst muligt, gør du bare arbejdet for dig selv endnu større. For når du er nærig, får væggene ikke en ordentlig dækning – og så skal du igang igen, når malingen er tør. Kom derfor rigeligt med maling på (det skal selvfølgelig være med måde, så det ikke løber), så du slipper for at male 3-4 gange.

 

Dog er det meget almindeligt, at vægge skal have 2 omgange maling, før de er helt dækkede.

Brug godt udstyr

 

Selvom det måske virker som at smide penge ud af vinduet, når du køber en rulle til 150 kroner frem for en til 30 kroner, vil du hurtigt kunne se det på resultatet. For der er himmelvidt til forskel på, hvordan de maler. Vær derfor heller ikke her nærig, da du bliver glad for det, både når det kommer til resultatet men også, hvordan det er at male med udstyret. En maler kan eventuelt hjælpe og guide dig til det helt rette malerudstyr.