Man kan godt ende i en situation, hvor det er en god ide at få snakket med en psykolog. Der skal ikke nødvendigvis være noget helt galt, det kan også være, hvis man er bange for at man er ved at blive deprimeret eller noget andet trist. Det kan dog være meget svært at sætte en finger på præcis hvornår man bør kontakte en psykolog. Mennesker benytter samtaler med psykologer meget forskelligt og får noget forskelligt ud af det, så derfor vil det også være forskelligt fra person til person. Derudover er det naturligvis også meget forskelligt fra situation til situation. Vi vil dog prøve at give en guide på nogle ting du kan tænke over, hvis du overvejer at kontakte en psykolog.
Man behøver ikke en diagnose for at kontakte en psykolog, som nogle tror. Alle mennesker kan støde ind i en situation, som er meget svær selv at få løst mentalt. Nogle kan løse denne mentale situation ved at snakke med familie, venner eller kolleger, mens andre måske ikke synes det er så rart at snakke om disse ting med nogle man kender. Derfor kan det være en god ide, at snakke med en psykolog, da det er en person, som ikke kender dig og ikke dømmer dig. Det er også en person, som du ikke skal se udover når du er til møde med psykologen og det kan mange godt synes er rart, hvis det er noget meget personligt man snakker om.
Når du møder en psykolog, så vil han eller hun først og fremmest præsentere sig selv og fortælle lidt om hendes arbejde osv. Det er også vigtigt, at huske på, at psykologen har tavshedspligt, så intet af det du siger vil han eller hun fortælle videre til andre. Det første møde med en psykolog vil typisk gå med at snakke om hvad du gerne vil have ud af møderne og hvorfor du har valgt at kontakte psykologen. Derefter vil det ofte handle om, hvad din situation er og hvorfor du føler du har brug for at snakke om det. Det første møde skal typisk blot være for, at du kan mærke om du føler at dette er en psykolog du vil gøre brug af, og om der er en god kemi mellem dig og psykologen.