Hvad er en vandpibe og hvordan får jeg den med i indretningen?

Kunne du godt tænke dig at have en vandpibe, men synes du den fylder for meget? Så vælg en Oduman vandpibe. De findes nemlig både i små praktiske rejsestørrelser, der let kan pakkes sammen og tages med på farten, eller som smukke mundblæste kunstværker, som de fleste ville nyde at have stående i reolen.

 

For at ryge vandpibe skal du (ud over vandpiben) kun bruge 3 ting: vand, kul og vandpibe tobak. Vandet skal fyldes i glasdelen, så røret er ca. 2,5 cm under vandspejlet, og det er vigtigt, at du kun bruger rigtigt vandpibekul – ingen grillkul på vandpiben! Når det kommer til tobakken er der til gengæld virkelig mange muligheder. Vandpibetobak (også kaldet shisha-tobak) er tilsat aromastoffer og sukkerarter, hvilket giver en sød smag og mindsker ubehaget ved inhalation. Nogle af de mest populære typer er jordbær, vandmelon, æble og mint.

 

Sidder du nu og tænker “hvad er en vandpibe?” er svaret her: en vandpibe er en større form for pibe, hvor røgen bliver ført fra kullet på toppen, gennem det høje rør og vandet i vasen for derefter at blive inhaleret gennem slangen. Vandet i piben filtrerer ikke de skadelige stoffer i røgen fra, men køler derimod røgen, så den bliver lettere at trække ned i lungerne.

 

“Anatomisk” ser vandpiben således ud: øverst er hovedet, typisk lavet af ler, der holder tobakken, under hovedet en skål, som fanger aske og gløder, og mellem skålen og vasen, der fungerer som vandbeholder og base, er et (metal)rør til at forbinde delene. Sidst er slangen, der starter ved vasens top og ender i et mundstykke.

 

Vandpiben kan ses som et stykke kultur, et statement eller dekorativ brugskunst. en blanding af funktionalitet og smuk kunst. Traditionelt hører en vandpibe til på gulvet, hvor den fungerer som socialt samlingspunkt til fester og sammenkomster. Historisk set stammer den oprindeligt fra Indien, men er meget populær i Mellemøsten og den arabiske verden, hvor vandpiberygning er en nærmest fundamental del af kulturen.