Rosacea er en autoimmun hudsygdom som mere end 14 millioner mennesker lever med alene i USA. Sygdommen er mest erkendt hos lyshudede individer og bliver populært kaldt den keltiske pest. Symptomerne ses i ansigtet og har 4 subtype inddelinger. Den første form giver rødme og blussen i et område over kinder og næse oftest i et mønster der ligner en sommerfugl. Den hyppige blussen efterlader ofte sprængte blodkar på kinder og næse. Den anden subtype er bumser og dybe bylder der kan forveksles med acne men der er dog nogle tydelige forskelle. Den 3. subtype er det der populært kaldes portvinstud hvor vævet på næsen hæver og næsen kan over tid og uden behandling blive permanent deform. Den 4. subtype er irriterede øjne der giver rødsprængte og sviende øjne, dette diagnosticeres oftest som blepharitis. den grundlæggende årsag til rosacea er ukendt, men der er tydelige tendenser til at livsstil har en stor indflydelse.
Alvorligt stress kan forværre autoimmune sygdomme og dermed også rosacea. Det er ikke så væsentligt om din stress er udløst af alt for mange timers arbejde og for lidt hvile, eller stress udløst af et hårdt psykisk miljø som usunde relationer eller om det er de krav du stiller til dig selv der udløser stressen. Langvarig stress er en voldsomt belastende tilstand for kroppen og det kan også forværre din rosacea uanset hvilken subtype eller subtyper du har. Stress danner ofte en ond cirkel af dårlig søvn, dårlig kost, for lidt hviletid og en overspændt sindstilstand. Det er vigtigt at tænke på at adressere alle fire problemstillinger. Få set på dine søvnvaner og hvor god du egentlig er til at give dig selv og din krop tid til at lande og forberede sig til søvn. Får du sovet i et sovevenligt miljø, hvor der er mørkt og stille og hvor temperaturen er behagelig?
Stress og kroppens balance
Hvordan går det med at spise sundt? får du fulgt de gængse kostråd med at skære ned på sukker og mættet fedt og op for kostfibre og frisk frugt og grønt. Hvis du ikke kan orke at spise frugt, så kan du måske drikke en smoothie? Byt den franske hotdog på tanken eller burgeren i drive-in ud med en rugbrødsmad.
Hvordan behandler du egentlig dig selv og din hjerne -som en maskine? Har du tænkt over hvor mange timer om ugen eller dagen er det egentlig fornuftigt at du gør dig umage og er ‘på’ og på arbejde? Prioriterer du at have fritid og momenter med egentlig afkobling eller tror du det stjæler fra din aktive indsats. Hvis du synes det er svært at balancere det så kan det være en mulighed at opsøge en stress coach eller finde bøger eller måske podcasts om emnet. Det kan hjælpe dig til at finde ud af hvad der egentlig er sundt og normalt. Nogle gange i disse tider hvor mange tilbyder illusioner om deres perfekte liv hvor de altid er inspirerede og produktive på de sociale medier kan det være en god ide lige at finde ind til virkelighedens arbejdsliv for de fleste.
Det er også vigtigt at koble fra i sindet, du ved jo godt at du skal lægge telefonen og alle de andre spændende devices fra dig og hvile sindet ind i mellem -men gør du det?
Det kunne ikke bare være at du kunne få en sundere krop og et mere balanceret sind -det kunne faktisk give en smukkere hud også.
Lær og læs meget mere om rosacea på mayaviksjo.dk