Find din nye hobby

Det er ikke altid lige til at trække en ny hobby op af hatten. Der er utroligt mange forskellige muligheder, og det handler jo også om, hvad der lige fanger interessen. Derfor har vi herunder fundet nogle eksempler, som ikke kræver det store for at starte. Det kan være, at du allerede har alle remedierne derhjemme, eller også kan det være billigt at starte og eller prøve af.

Vandring

Det kan virke ganske banalt, men det er faktisk en supergod hobby. Hele Danmark er dækket af kortere og længere vandrestier, så det er bare at snøre vandreskoene. Og nej, det kræver faktisk slet ikke vandresko for at starte op med at vandre. Det kræver blot et par gode sneakers, der sidder godt på fødderne og så lysten til at komme ud i naturen. I Danmark er der desuden et stort fællesskab omkring det at vandre. Se bare Facebook, hvor der er et væld af forskellige vandregrupper, så kig derind og find en nær dig.

Hækling

Det at hækle bliver ofte betragtet som lillebroren til strik, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Selvom de to teknikker begge benytter garn og et værktøj, så er der alligevel afgørende forskelle. Hækling foregår ofte ved mindre projekter og kun med én hæklenål og ikke to pinde. Hækling er godt til både bamser, puder, tæpper, interiør og meget mere. Et nøgle bomuldsgarn koster typisk mellem 10 og 20 kroner og en hæklenål kan erhverves til maksimalt 50 kroner. Det er altså en nem og billig hobby at komme i gang med.

Læsning

Så er det endelig tid til at få støvet de gamle bøger af og kigget på de spændende historier. Bøger kommer i så mange forskellige genrer og former, at du helt sikkert kan finde én, der fanger dig. Ikke til at læse i de fysiske bøger? Har du så prøvet med en E-bog eller elektronisk bog? De er supersmarte og det kræver slet ikke, at man er meget teknologisk for at kunne finde ud af det. Man kan desuden købe udstyr, som gør det lettere at læse E-bøger som f.eks. en Kindle eller en iPad.

Sub-Boarding

At subbe er det nye sort. Her handler det om at komme ud på at specialdesignet board og padle rundt. Det kan lyde dyrt, men du behøver faktisk slet ikke dit eget udstyr. Faktisk er det muligt at prøve de fleste større badesteder og havne i Danmark. Så det er bare at gribe fat om padlen og se, om det er noget for dig. Hvis det fanger dig, kan du jo investere i dit eget udstyr og så selv tage lige derud, hvor du ønsker at sejle afsted.