Den rigtige belysning ved spejlet

Makeup skal bare sidde, og du ved, at det kræver både gode produkter, øvelse og omhu at lægge en perfekt makeup. Men ved du også, at den rigtige belysning ved dit spejl er af afgørende betydning for, om din makeup bliver lagt rigtigt?

 

Der må hverken være for mørkt eller for lyst ved dit spejl, for så risikerer du enten at lægge for tung en makeup til en almindelig indkøbstur midt på dagen eller for lidt til en aften i byen. Lyset bestemmer udtrykket, og her handler om at have det helt rigtige lys at arbejde ved. Og et moderne spejlarmatur med indbygget lys kan vise sig at gøre hele forskellen.

Tag et kritisk blik på dit spejl

Måske er du typen, der er god til at finde fejl ved dit eget ansigt, men har du tænkt på, at det måske er et forvrænget spejlbillede, du ser på?

Så tag endelig et kritisk blik – ikke på dig selv – men i stedet på dit spejl.

Hvad ser du?

Du skal selvfølgelig kunne se hele dit ansigt.

Og optimalt skal der være et jævnt lys omkring dit ansigt, og ingen dele af dit ansigt må ligge i skygge.

Skygger og forkert lysindfald kan nemlig få dine træk til at fremstå helt anderledes, end de i virkeligheden er.

Tænk på dit ansigt som et lærred. Hvis resultatet skal blive godt, så skal lærredet være rent og lyset være rigtigt. Du ser ikke en kunstner stå og arbejde på et revnet stykke lærred i et mørkt hjørne af sit atelier.

En kunstner sørger for at give sig selv de bedst mulige arbejdsforhold fra en start.

Sørg for at gøre det samme for dit personlige lærred – dit ansigt.

Et godt spejl og et godt lys giver dig nemlig de bedste forudsætninger for at lægge en god makeup.

Vælg det rette spejl og det rigtige lys

Når du skal vælge spejl og belysning til dit badeværelse eller ved dit sminkebord er der flere ting, du bør have med i dine overvejelser:

  • Hvor stort skal dit nye spejl være?
  • Skal der være ekstra opbevaring? – så er et skabsspejl måske sagen
  • Skal det være et spejlarmatur med indbygget lys?
  • Hvilken stil har du på badeværelset?

Helt generelt er det en god idé at gå efter pærer, led-lys eller rør, der giver et blødt hvidt lys. Lyset skal ikke være koldt, men det må gerne være på grænsen til det kølige.

Det kølige, hvide lys er nemlig det, der kommer tættest på naturligt dagslys.

Tænk også i, at lyset skal være klart, men at det for alt i verden ikke må være for skarpt. Et for skarpt lys er lige så dårligt som et for svagt lys.

Ja, i virkeligheden er et for skarpt lys værre end et lys, der er for svagt.

Det skarpe lys har en tendens til at fremhæve hver eneste lille fejl, og samtidig skjuler det dine pæneste træk – de træk, du jo netop ønsker at kunne fremhæve med din makeup.